Z4584909
Dommedag er nær
Ekstra Bladet
16
juli
1999, 1
. sektion side 20
Af Nicolai Würtz
Glem bare insekterne. Vi dør alligevel snart.
I går kom vi på Ekstra Bladets redaktion til at sætte fokus på
sommerlandets farer. Det undskylder vi. Ikke fordi naturen ikke er
farlig. Det er den sådan set stadig. Men fordi det hele kan være lige
meget. De problemer, vi nu kan løfte sløret for, er mere, end hvad en
gang myggespray kan klare.
Undergangen er nemlig nær. Skovflåter eller ej, det hele slutter om en
måned.
Nyheden om, at vi alle sammen skal dø, virker måske lidt forslidt, selv
i agurketiden. Men at det kommer til at foregå i august, føler vi os
alligevel forpligtet til at informere vore trofaste læsere om. Med fare
for, at nogle af den grund ikke forlænger abonnementet.
For i årets 8. måned vil vor klode rammes af en komet, der vil aktivere
en undersøisk vulkan ved Færøerne. Den vil vågne efter 500 millioner
års slummer, og begrave os alle sammen i lava. Samtidig vil
højradioaktivt plutonium regne ned over Jorden fra rumsonden 'Cassini'
med hundredetusindvis af kræftdødsfald og en altødelæggende økologisk
katastrofe til følge.
Og som om det ikke var alt rigeligt - man kan jo trods alt kun dø en
gang på 14 dage - så har den franske profet og astrolog Nostradamus
midt i 1500- tallet forudsagt, at dommedag vil falde midt i august
1999.
Så kom ikke og sig, at du ikke blev advaret.
Smid avisen fra dig. Løb ud og få dit sidste myggestik, og hvad du
ellers har lyst til at prøve for sidste gang. Drop slankekuren. Glem
omlægning af lån og eventuelle overtræk. Bliv hjemme fra arbejde,
indtil du en gang for alle indlemmes i den evige orlovsordning.
Farvel og tak for alt.
SATELLIT MED DØDELIG LAST
I 1997 opsendte den amerikanse rumadministration NASA satellitten
'Cassini', der skulle ud på en syv år lang mission, for at studere
planeten Saturn. Med sig ombord har satellitten 32 kg plutonium. Den
store mængde radioaktivt materiale skulle levere energi til Cassinis
elektroniske installationer.
Nu - to år efter opsendelsen - skal satellitten så passere jorden med
64.000 kilometer i timen. Den 18. august kommer rumskibet tættere på
Jorden end nogen sinde. Det skaber stor frygt for, at den radioaktive
last skal komme indenfor i Jordens atmosfære.
Men hvad sker der, hvis Cassini pludseligt kommer for tæt på Jorden? En
af dommedagsteorierne omkring satellitten er fostret af Earl Budin, der
er professor i radioaktivitet ved University of California i Los
Angeles. Han har i et brev til FN fastslået, at den beholder,
plutoni-ummet befinder sig i, slet ikke er i stand til at klare
varmeudviklingen ved kollisionen med Jordens atmosfære.
Han mener, at helt op til 9 kg plutonium kan frigives og falde ned over
Jorden som et usynligt, radioaktivt snevejr.
Hvert kilo plutonium indeholder milliarder af radioaktive
plutonium-atomer. Sker dette udslip, vil mængden af menneskeskabt
plutonium i atmosfæren fordobles. Og ifølge de rædselsslagne forskere
skal der kun et enkelt til, for at fremkalde kræft.
Det betyder, at udslippet snildt i løbet af nogle år kan få has på os
alle sammen. Uden undtagelse. For der er partikler til alle.
FRYGTLØSE NASA
Hos NASA i Cape Canaveral, Florida, foregår missionen dog uden rysten på
hænderne og i bukserne. For sandsynligheden for, at satellitten kommer
ind i Jordens atmosfære er 1 til en million. Og skulle det ske, er
Cassini designet til klare varmeudviklingen. Der er med andre ord ingen
fare på færde, hvis man spørger de amerikanske rumforskere.
Hvem man vil sætte sin lid til, er mere end et trosspørgsmål end noget
som helst andet. Beviset, på om satellitten kan klare varmen, befinder
sig i det ydre rum med kurs mod os. Så det er lidt sent at gå i gang
med at tjekke.
Så vi må vente og se. Det er under alle omstændigheder for sent, at gøre
noget ved sagen. Sidste chance for at omdirigere Cassini til i stedet
at flyve mod solen var 24. juni.
DØDENS KONGE SADLER OP
I året 1999, i den syvende måned, vil en stor skrækkens konge stige ned
fra himlen. Han vil vække den store mongolske konge, Før og efter vil
Mars regere.
Tydeligere kan det vist ikke siges. Manden bag denne profeti er den
franske astrolog og profet Nostradamus, der i 1500-tallet gav sig af
med at spå om fremtiden.
Hans profetier er siden blevet genstand for masser af fortolkninger, og
ingen af dem har været særligt opløftende. For Nostradamus tilskrives
at have forudsagt de grusomheder, som den østrigske malersvend Adolf
Hitler satte i værk. Også atombomberne over Hiroshima og Nagasaki havde
Nostradamus taget højde for.
Men alt det er vand mod, hvad vi nu står over for.
GHENGIS KHAN
For på internettet diskuteres profetierne på livet løs, og en populær
udlægning af ovenstående vers går på, at skrækkens konge må være ingen
ringere end Antikrist - Djævelen selv.
Men hvem er så den mongolske konge? Det bedste bud er Genghis Khan, der
ifølge historiebøgerne forenede mongolerne, og med sin uovervindelige
hær skabte det største rige nogensinde. Det strakte sig fra Kina til
vore dages Iran og Irak. Han stod bag nogle af de største folkemord i
historien. Mange millioner døde under hans blodige erobringer af nye
landområder.
Bringes han til live af djævelen selv, og slår de to pjalterne sammen,
er der nok mange, der kan se frem til at ende deres dage i en
'Mongolian Barbeque'.
I forudsigelsens sidste vers spår den franske profet, at Mars vil
regere. Mars er den romerske krigsgud, og mon ikke, at der er gode
chancer for, at Genghis Khan har netop krig i tankerne, når han er
færdig med at fejre sin genopståen.
Kun en eneste ringe trøst er at hente. På Nostradamus' tid regnede man
ikke med vore dages gregorianske tidsregning. For kalenderreformen kom
først seksten år efter profetens død i 1566. Her modregnede man 1600
års kludder med skudårene, og derfor svarer 31. juli i Nostradamus-tid
til 11. august i vor tidsregning.
Det er dagen for dette årtusindes sidste totale solformørkelse. Så når
solen vender tilbage, vil der være flere, der får sig en slem
overraskelse, når de står ansigt til ansigt med en længst afdød
krigsherre.
Hvis altså den gode Nostradamus står til troende.
KORNCIRKLEN HAR TALT
Hjemme hos ufo-eksperter verden over er man gået i gang med at fylde
krybe-kældrene med dåsemad. For ifølge en østrigsk forskergruppe, vil
solformørkelsen 11. august føre store omvæltninger med sig.
Nu kunne man jo tro, at denne påstand var baseret på det rene gætteværk.
Men det er den bare ikke.
De østrigske forskere, der arbejder med 'fri energi', har på yderst
videnskabelig vis hentet deres informationer fra tydning af
korncirkler. Altså den slags mærker, der opstår på marker, hvor
udenjordiske gæster har landet i deres rumfartøjer.
Nogle af disse korncirkler har forskerne tydet i astronomisk retning, og
det får dem til at tro, at en stor komet vil komme ind i vort solsystem
og passere mellem Jorden og Venus. Det vil altså give, hvad gruppen
kalder en 'dobbelt solformørkelse'.
VULKANUDBRUD PÅ FÆRØERNE
Når nu lyset er gået ud, kommer der en asteroide for ligesom at føje
spot til skade. Den vil undervejs ind i vores atmosfære dele sig, og
holder de østrigske beregninger stik, slår et stort stykke ned i et
sted i Caribien. Det vil få Jorden til at tippe og smadre vores
økologiske system, når klimaet pludseligt skifter overalt på kloden.
Et andet stykke af asteroiden kan - ifølge en af vore hjemlige
ufo-skribenter H.C. Petersen - aktivere en undersøisk vulkan i Nordsøen
ud for Færøerne, som vil begrave os i lava og aske.
Heldigvis fremgår det af H.C. Petersens artikel i tidskriftet
'ufo-kontakt', at man ikke nødvendigvis vil dø af disse enorme
klimatiske forandringer. Vil man vide hvordan man skal bære sig ad med
at overleve, må man ty til Petersens egen publikation 'Kosmisk
Nyhedsbrev'. Bemærk at der er to s'er i ordet kosmisk. Det er den
eneste hårfine forskel på dette ord og det meget nærliggende komisk.
Personer:
Nostradamus_Astrolog
Stednavne:
Verden
Emneord:
Ulykke Overtro
Alt materiale i Polinfo er omfattet af lov om ophavsret og må ikke kopieres uden særlig tilladelse.
En del artikler i Polinfo indeholder links til andre websites. Polinfo påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne web-adresser er korrekte.
|
|
