Lidt korncirkelhistorie

foto ved Steve Alexander

tekst ved Jonah Ohayv

Notat: Det følgende opsummering er nødvendigvis en subjektiv beskrivelse af korncirklernes historie, og andre vil bruge vendinger med andre undertoner, hvilket præsenteres andre steder på hjemmesiden.

Korncirkler er en fællesbetegnelse for geometrisk præcise mønstre, der dukker op i løbet af en nat i marker med afgrøder såsom i hvede-, rug-, byg-, raps-, havre-, majs-, ris-, solsikke-, sukkerrørs-, gulerøds-, ærte- og rosenkålsmarker. Simplere spiraler og cirkler er også fundet i træplantager, tidsler og vildt græs, solbagt jord, i sne og is, og komplekse vandhvirler er blevet set på oceanernes overflade. Disse sidste kategorier er måske et andet fænomen beslægtet med korncirkler.

Der er fundet ca. 4000 rapporterede korncirkelformationer i de sidste 25 år og gennemsnitsligt 200 pr. år siden 1990. De er fundet i flere end 40 lande, eksempelvis i 17 lande i år 2000. Foruden England, har Canada, Tyskland, USA, Holland, Danmark, Schweiz, Italien, Tjekkiet og Poland været de hyppigste værtslande. De mest populære formationer har haft ca. 10.000 besøgende fra hele verden. Den længste formation har været 1,2 km. Den med flest cirkler og andre adskilte komponenter havde 409 dele, og en enkelt ternet firkant fra år 2000 havde over 1600 dele af forskellig størrelse.

Ca. 80% af de mest komplicerede mønstre har vist sig i et lille område i England; i Wiltshire og Hampshire, flest omkring Stonehenge, Avebury Stone Circle og Silbury Hill, som er gamle menneskeskabte naturmærker, hvor man holdt store religiøse sammenkomster og ritualer.

Der har været ca. 40 kornmønstre i Danmark siden 1993, flest i 1997 (7 tilfælde) og år 2000 (8 tilfælde). Der er en del beviser for, at de fleste danske cirkler har været menneskeskabte, men eksempelvis i år 2000 var der interne beviser for, at en af de hidtil flotteste i Danmark (146 meter lang) var skabt på anden, ukendt vis. "Blinde" naturkræfter var tilsyneladende udelukket, dvs. der var tale om en af de såkaldte "ægte" korncirkler.

Enkle cirkler, hvor kornet er lagt i koncentriske baner, har ifølge mundtlige beretninger og historiske kilder eksisteret igennem hundreder af år, men deres kompleksitet og antal eksploderede i 1980erne. Kæder af figurer dukkede op med nye former såsom rektangler, halvringe, "gafler" og "stiger". Fra 1990 var der ikke længere primært tale om cirkler, men om forskellige grupper eller kæder af former, i fagsprog kaldet "pictogrammer". I 1993 kom pentagrammer til (ligesidede 5-takkede stjerner). Fra 1996 blev figurerne virkeligt komplekse i stil med det, vi ser i dag; fra hexagoner til ligesidede 13-kantede figurer. Udviklingen accelererer hele tiden og hvert år er der nye overraskende korncirkelstilarter, temaer og mønstre af symboler.

Geometrien og det praktiske udendørs arbejde for at konstruere disse figurer kan være indviklet og kræver ofte både mange hjælpelinier (stier i marken) og fikspunkter længere ude i marken. Skulle enkle være menneskeskabte, må man betænke at færdslen i det modne korn for at lave disse vil efterlade underliggende stier i figuren og nedtrampet korn i marken. Men oftest mangler netop disse stier, og kornet omkring figurerne er urørt. Meget af geometrien er halvskjult - ofte opdager man ekstra figurer inde i det nedlagte korn i hovedfiguren. Fra luften ses de bl.a. i skyggevirkningerne fra det liggende korn, og når man står på jorden og løfter kornet, finder man måske flere lag neden under med hver deres retning og mønster.

Man har tidligere spekuleret over, om små, lokale hvirlevinde kunne skabe figurerene, men formationernes lige linier, præcision, de skarpe oprejste kanter mellem liggende og stående korn, det faktum, at kornet oftest er ubeskadiget selv om det er bøjet samt andre detaljer vanskeliggør hypotesen om vinden som eneste kraft bag de mest indviklede cirkler.

Forskerne har ud fra videnskabelig dokumentation, opmålinger, filmoptagelser m.m. fundet ud af dele af den sandsynlige fysiske skabelsesproces (udover metoderne brugt i kendte menneskeskabte cirkler), men har ikke kunnet svare på de dybere grundlæggende spørgsmål om cirklerne. Det gælder spørgsmål som: "Betyder symbolerne noget?", "Hvor kommer cirklerne fra?", "Hvad kan mennesker bruge dem til?", "Hvorfor er der så mange i disse år?" osv. Der er nok af teorier, men kun få faktiske beviser for disse.

Det er meget sjældent at folk har været vidne til de såkaldt ægte cirklers dannelse, men der er relativt ofte blevet filmet 1-3 lyskugler om natten oven over markområderne, hvor der så er korncirkler den næste morgen. Disse ejendommelige "energikugler" er på størrelse mellem en tennisbold og en badebold. De hopper omkring i luften i højst 20 sekunder, somme tider skifter de farve, og til sidst "slukker" de pludseligt eller flyver hurtigt væk. Ingen har dog kunnet dokumentere, hvor kuglerne stammer fra. De er blevet fanget på film og video i nærheden af en korncirkel, selv når vidnerne ikke selv har kunnet se dem med øjnene, og de er også blevet set efter en cirkel er skabt.

Der er igennem uger blevet lavet flere systematiske og videnskabelige døgndriftsforsøg på at filme skabelsesprocessen i en bestemt gruppe af marker, hvor man erfaringsmæssigt vidste, at formationer normalt dukker op. Særligt følsomt udstyr, der måler infrarødt lys om natten, og registrerer bevægelser (kropsvarme) i marken samt andet udstyr, er blevet brugt, men selv om mindst en korncirkel kom i en af disse marker (i diset vejr), blev intet registreret.

Ca. 500 seriøse forskere verden over arbejder på at forstå og forklare gåderne omkring "ægte" korncirkler. Entusiaster ("croppies") og forskere holder kontakt med hinanden og øje med de nyeste udviklinger indefor fænomenet bl.a. gennem deltagelse i weekendkonferencer i Sydengland om sommeren. Her mødes eksperterne og holder foredrag, folk diskuterer og fortæller anekdoter, og korncirkelfotos, -bøger, og lignende bliver solgt og købt. Der er sikkert ikke 10 mennesker i verden, som økonomisk kan leve af korncirkelaktiviteter.

Man kommunikerer sammen ved at skrive og læse internetartikler, gennem en håndfuld verdenskendte fagblade, gennem offentliggørelse af visuel og laboratorie-dokumentation, og ikke mindst gennem at møde hinanden i sæsonen på en bestemt café og en campingplads med pub, begge beliggende midt i korncirklernes område.

Landmændene i det lille omtalte engelske område er oftest kede af korncirklers forekomst i deres marker, og nogle bliver somme tider aggressive, når de ser fremmede ude i marken. Det er klart, at besøger du nogensinde en korncirkel, skal du kun gå ind og ud via traktorsporene og ikke vade tværs igennem den modne mark! Andre landmænd sætter en pengekasse op med et skilt om, hvordan folk skal gebærde sig. Landsbybeboerne er meget skeptiske, og det er højst usandsynligt, at de vil tillade menneskeskabte korncirkler i deres marker. Landmændenes landsforening har tilbudt 10.000 pund til den, der afleverer beviser, som kan føre til en retsdom for cirkelskabning.

Et ukendt, men højt antal turister af alle slags besøger korncirklerne. Der er også mange entusiaster, som besøger så mange cirkler som muligt sommeren igennem. Det sker, at en gruppe "croppies" holder tilsyn hele natten ved de bedst kendte marker, hvor formationer kommer næsten hvert sommer. Vil nogle forsøge at lave en "falsk" formation, må det derfor ofte gøres med nattesynet alene, uden kunstigt lys, ikke mindst grundet aktivitetens ulovlighed (hærværk) og risikoen for bøde.

En del personer har offentligt sagt, at de har skabt enten de fleste cirkler eller blot nogle bestemte eksemplarer, dog uden at have efterfølgende bevis herfor. Men at prale eller tilstå er selvfølgelig ikke det samme som at vise, at man kan noget. De mest berømte er Doug & Dave fra England. De påstod, at de havde lavet samtlige cirkler i en årrække frem til 1991, men var uvidende om, hvor de alle faktisk lå og om den nødvendige geometriske forståelse.

I de senere år har britiske, australske, japanske og amerikanske aviser og TV-selskaber betalt nogle af de bedst kendte personer fra den nutidige generation af "landskabskunstnere" til at skabe formationer, som imponerer på afstand på luftfotos. De har dog været ude af stand til at kopiere dem med mere præcise geometriske mønstre og dem med indviklede gentagne ligge-mønstre inden i forskellige dele af hovedmønstret samt de overrraskende detaljer, man ellers ofte finder.

Mindst to gange har forskellige velkendte korncirkelforskere derefter erklæret enkelte formationer ægte, hvilke det så viste sig at være hemmeligt bestilt og filmet undervejs af medierne, og det har skabt bitterhed, mistro og splittelse i forskernes rækker. Offentligheden og medierne har i perioden efter afsløringerne tabt interessen for korncirkler, indtil nye aldrig-set-før komplekse typer af mønstre påny er fremkommet, - mønstre som det umiddelbart virker umulige at reproducere præcist med simpelt lydløst værktøj i mørke.

I 1992 blev der afholdt en konkurrence for at se, hvem der kunne lave den flotteste kopi af et aftalt mønster i en bestemt mark om natten. Omkring 50 mennesker deltog i team og producerede tilsyneladende pæne mønstre (set fra luften), men efter sigende kunne ingen kopiere bl.a. de indiviklede måder korn oftest ligger på i de fleste fundne cirkler. En britiske avis har tilbudt en stor dusør til den, som kan bevise, hvordan kornformationer er skabt, men ingen har vundet pengene endnu.

Det er værd at bemærke, at et berømt biofysikerteam (BLT) fra USA i over 10 år grundigt har undersøgt de udtørrede strå, kernerne og jordprøver fra flere end 300 korncirkler verden over og sammenholdt dem med plantearternes normale tilstand og med kontrol-strå, -kerner og -jord fra de samme marker uden om cirklerne. I flere end 90% af formationerne har de fundet betydningsfulde biologiske, kemiske, mikroskopiske og genetiske forandringer, hvor kontrolmaterialet manglede disse. Heller ingen mennesker har med nogen kendte metoder kunnet reproducere disse videnskabeligt dokumenterede virkninger i en mark.

Fascinationen af korncirklerne ligger i deres udseende (set oppefra og inde i dem) og i symbolernes harmoni. De fremtræder som store undere i levende marker og flere teorier går ud på, at de påvirker os, både ved selvsyn eller via billeder, på en positiv og venlig måde, som vi ikke helt er bevidst om.

e-mail: jonah102@gmail.com